![]() |
Journalist Jens Utoft
Åstien 3 • 7800 Skive |
|||||||||||
| • Journalistik • Redigering • Internet-løsninger • PR og markedsføring • Tryksager |
![]() |
|||||||||||
|
|
||||||||||||
| Skives fhv. borgmester kom selv udefra: | ![]() |
|||||||||||
Andre sider:Kommunikation på modtagernes vilkår Noget om Jens Utoft |
||||||||||||
Skive er let at flytte tilAf Jens Utoft For de fleste med bopæl i hovedstadsområdet forekommer afstanden til Skive i Nordvestjylland mere end en dagsrejse. Det opfattes som en helt anden verden. Men ifølge byens borgmester Søren Andersen er eventuelle bekymringer i den anledning helt unødvendige. Og som indfødt københavner og major af A-linien indtil sin pensionering i 1989 burde han vide, hvad han taler om. - Min personlige erfaring er, at Skive er uhyre let at flytte til. Man bliver godt modtaget, både individuelt og som en del af forsvaret, siger Søren Andersen. - Allerede dengang gjorde byen kollosale anstrengelser for at modtage de nye borgere positivt, og disse anstrengelser er siden holdt vedlige med et godt forhold mellem garnision og civilbefolkning, hvor ansatte og tjenestegørende på kasernen også sætter sit præg på bl.a. foreningslivet, anfører borgmesteren. Selv blev han allerede efter to år amtsformand for Det konservative Folkeparti i Viborg Amt og i 1978 valgt som medlem af Skive byråd, hvor han i 1998 satte sig i borgmesterstolen. - I forhold til sin størrelse og placering er Skive både en ung og livlig by, som ikke kun præges af de værnepligtige, men også af de mange unge på byens store uddannelsesinstitutioner. Mange værnepligtige vælger således at blive i byen på grund af de gode uddannelses- og jobmuligheder. |
||||||||||||
| Søren Andersen, borgmester i Skive 1998-2001 | ||||||||||||
| Opdateret |
||||||||||||