Åstien 3 • 7800 Skive
tlf. +45 9751 4595
E-mailadresse: utoft@profi.dk
• Redigering
• Internet-løsninger
• PR og markedsføring
• Tryksager
Havets husmænd
Fiskerne i Nr. Vorupør hører måske til en uddøende race. Det er en skam, for de driver et bæredygtigt og miljøvenligt fiskeri, der er skånsom overfor bestanden af fisk og sikrer forbrugerne en fremragende kvalitet. Og så giver det mulighed for et fornuftigt familieliv.
Af Jens Utoft
Trykt i Thisted Dagblad 22.12.1997
Det er ikke et arbejde. Det er en livsstil.
De 18 erhvervsfiskere, der er tilbage i det lille fiskerleje Nr. Vorupør i Thy, har ingen udsigt til de store penge, som nogle af deres kolleger i de store fiskerihavne engang imellem kan tjene.
Men som 66-årige Kristian Harbo, pladsens ældste aktive fisker udtrykker det:
- Vi er da aldrig gået sultne i seng.
Til gengæld kan de som regel nå hjem til familien om aftenen efter en, ganske vist slidsom, og ofte lang dag på havet.
Om sommeren starter dagen for Kristian og han makker Villy Hede Madsen i reglen ved 4-tiden - hvis det ellers er havvejr.
Og når fiskekasser og is, samt et par dunke petroleum til motoren er bragt ombord, er det bare at vente til det bliver Hebrons tur til at blive trukket ud fra stranden. Det sker med en stålwire, som fra spilhusets motor-tromle er forbundet til en tung ankerblok et stykke ude.
Klokken lidt over 5 passerer vi spidsen af den godt 300 meter lange læmole, som er helt afgørende for at kunne drive fiskeri fra dette sted. Mange af fiskepladserne ligger indenfor 1-3 timers sejlads, og det er noget, der tæller, i både tids- og brændstofforbrug.
Traditionelt var det krogfiskeri, der blev dyrket i Vorupør. Nu er der kun en enkelt krogfisker tilbage. Det er svært at få muslinger af tilstrækkelig god kvalitet, og ikke mindst er det svært at få nogen til at agne krogene. Tidligere var det en opgave, som koner og børn tog sig af. Også Kristians kone Lis.
Snorevoddet
På Hebron er det primært snorevods-fiskeri, der dyrkes - i perioder om vinteren suppleret med garnfiskeri og fiskeri med håndpirke - eller, hvis to kuttere går sammen, med trawl. Denne dag skal vi fiske med snorevod.
Efter en times sejlads bliver anker-bøjen smidt ud. Hertil fastgøres det ene af de 1000 meter lange blytove, som er spolet op på to tromler på hver sin side af dækket.
Når det første tov er lagt ud, bindes et poseformet net i enden og sættes derefter fast til det andet blytov, som så lægges ud vinkelret på det første tov.
- Holdt, råber Villy, som har opdaget at tovet sidder forkert på tromlen. Mens Kristian slår bak tager han resolut sin kniv og skærer den fri. Som tidligere vodbinder er det en smal sag at lave en ny splejsning, der holder. Fem minutter senere er vi klar til at fortsætte.
I en blød bue går turen så tilbage til anker-bøjen, hvor skibet fortøjes. Så lægges tampen fra det første tov på tromlen og begge tove hales langsomt ind igen.
Nede på havbunden trækkes de to blytove således sammen mod hinanden - og jager fiskene op foran sig. Bagfra kommer så netposen, som med tovene bliver trukket ind mod skibet og fanger nogle af fiskene undervejs.
Mest fladfisk
Netposen ligger nu lige bag skibet og skal op på dækket. En bom, der er fastgjort til skibets mast, bruges som kran. Et solidt tov med en krog i enden fastgøres i posen og via bommen tækkes den nu op med det spil, der sidder foran styrehuset.
Villy løsner snoren, som lukker bunden af posen og pludselig er dækket fyldt med fisk. Plus et ordentligt stykke drivtømmer, som sikkert er skyld i, at der ikke er endnu flere fisk i posen. Men det kan man jo aldrig vide.
Kristian gør straks klar til en ny runde - denne gang i en anden retning fra ankerbøjen. Først det ene tov, så netposen og så det andet tov.
Imens skal fiskene sorteres og renses. Torskefiskene så vidt muligt først. De skal skæres, så blodet kan løbe af.
Men ellers er det mest fladfisk - rødspætter og ising og nogle enkelte rødtunger og pighvar. Undermålerne ryger ud igen - helt uskadte. Resten får straks fjernet indvoldene - til glæde for den store skare af måger og havterner, der trofast følger skibet.
Styres via satellit
Tidligere var der normalt fire mand med et skib af Hebrons størrelse. Men teknikken har gjort det muligt for to mand at klare opgaverne. Kristians autopilot klarer navigationen med signaler fra satellitter, mens han selv hjælper til på dækket.
Andre sider:
Kommunikation på modtagernes vilkår
Sådan laver du selv en dynamisk hjemmeside
Noget om Jens Utoft
Ellers er der ikke tid til mange pauser undervejs, hvis ellers der er fisk nok at rense. Og selv om viljen er til stede, er det ikke noget for en uøvet at give sig i lag med en skarp kniv, når underlaget bevæger sig i uforudsigelige mønstre i takt med havets bevægelser.
De faste fiskepladser er plottet ind på forhånd. Det er blot at vælge, hvilken det skal være i dag. Gerne et sted, hvor ingen af de andre lige har været. Der skal helst gå nogle dage imellem. Og i den retning er Vorupør-fiskerne flinke til at hjælpe hinanden med oplysninger. Som de er med så meget andet.
Fiskercompagniet
Fællesskabet er en arv helt tilbage fra forrige århundrede, hvor fiskerne i Vorupør i 1887 gik sammen om at danne Fiskercompagniet. I starten var det nærmest kommunistisk, hvor man var fælles om både fangster, udgifter og indtægter. Nu er det en samlecentral, der sørger for sortering og forsendelse af fisken til auktionen i Hanstholm.
Det kører på andelsbasis med fordeling af omkostninger og overskud efter, hvor meget de enkelte kuttere har landet for.
- Og i den retning tegner 1997 til at blive et af de bedste i de snart 11 år, jeg har været med, fortæller Knud Andersen, som sammen med sin bror Per er bestyrer for Fiskercompagniet.
Men det har nu også været sløjt undervejs. På et tidspunkt var der kun fire både tilbage, der drev aktivt fiskeri. Det har heldigvis rettet sig. Også selv om opkøberne på auktionen i Hanstholm ikke længere vil værdsætte den høje kvalitet af spisefisk, der leveres fra Vorupør.
- Tidligere gjorde vi meget ud af at sortere fiskene efter, hvordan de var fanget. Men det kan ikke betale sig længere. Nu får vi samme pris, uanset om de er fanget med garn, kroge, trawl eller snorevod, siger Knud Andersen.
Hverken han eller Fiskercompagniets formand Thøger Jensen er dog villige til at oplyse om den samlede omsætning.
- Det svinger meget, nøjes de med at konstatere.
Uvis fremtid
Selv om det således tegner rimeligt lyst i øjeblikket, hvor flere unge er gået i gang med at fiske fra Vorupør i mindre både, er fremtiden på ingen måde sikret, mener fiskeriforeningens mangeårige formand Laurits Morsing.
Selv har han måttet indstille fiskeriet for et par år siden på grund af svigtende helbred og resterne af hans ophuggede kutter står nu på skolen i Vorupør, hvor den forhåbentlig kan lokke nye generationer til at fortsætte stedets traditoner.
Ikke mindst til glæde for de mange turister, der nu er en væsentlig del af de godt 800 faste Vorupør-indbyggeres eksistensgrundlag.
De fleste turister, danske som tyskere, følger de lokale fiskere med stor interesse, og mange vil gerne med en tur på havet. Derfor har en af de lokale skippere, Jens Jensen, fået indrettet sin kutter Skagerak med nødvendigt sikkerhedsudstyr, så han kan sejle med turister om sommeren. Ind imellem med Laurids Morsing som afløser i styrehuset.
Men han håber, at der stadig er unge, som har mod på at drive fiskeri som egentligt erhverv - på trods af de mange krav og regler, der i dag stilles til et erhverv, som tidligere var kendt for at være frit.
Måske er Vorupør-fiskernes eneste håb om at overleve på langt sigt, at forbrugerne stiller større krav til kvaliteten af de fisk, de vil spise. For dem er de i stand til at levere - når vejret ellers tillader...
Med flad bund
Foruden Vorupør drives der kystfiskeri fra fire fiskepladser mellem Hanstholm og Hirtshals. Det er Lildstrand, Thorupstrand, Slettestrand, Løkken.
De fleste af bådene er klinkbyggede i egetræ med bred og flad bund, der er forstærket med planker af bøg, så de kan tåle den hårde medfart ved op- og udhaling. Formen betyder desuden, at de kan ride på bølgerne ind til stranden, hvor de kan stå i sandet uden at vælte.
Efterskrift: Hebron solgt
I slutningen af 2000 besluttede Kristian Harbo at indstille fiskeriet og gå på pension efter at Villy Hede Madsen havde fået arbejde i fiskeindustrien i Hanstholm. Kutteren Hebron blev solgt til Leo Kragh i Lildstrand og blev med navnet Henriette registreret med nummer HM 29. I 2003 blev den af Skibsbevaringsfonden erklæret bevaringsværdig og er nu hjemmehørende i Haderslev.
